Pandekage-kage med hindbærskum og chokolade

11. februar 2017   /   byIsabella  / Categories :  Fester, Mad
pandekage-kage

Pandekage-kage med hindbærskum og chokolade

 

Kan du heller ikke få nok af pandekager? Så bør du altså prøve denne lækre kage 😉 Jeg bagte den til min brors fødselsdag i stedet for den traditionelle lagkage, og den var et klart hit blandt gæsterne. Dog er kagen meget tung, så der var heldigvis rester til dagen efter. Win! Nå, her kommer opskriften:

Pandekager

  • 300 g hvedemel (ca. 5 dl)
  • 9 dl mælk
  • 6 æg
  • 1 tsk groft salt
  • 100 g smør
  • 1 stk. vanillepulver

Hindbærskum

  • 0,5 liter piskefløde
  • en pose frosne hindbær (ca. 200 g)
  • 0,5 tsk. vanillepulver

Opskriften på pandekager fandt jeg hos Arla. Jeg har dog valgt at tilføje en tsk. vanillepulver i dejen, og det gav en lækker dessertagtig smag. Dagen før dagen bagte jeg et kæmpe pandekagebjerg, og endte med ca. en 30 stykker. Jeg tror måske at jeg (min mor lavede) ovenstående opskrift 2 gange, så I kan evt. gange op hvis der er behov for det.

Om formiddagen næste dag, rørte jeg en let hindbærskum. Først bragte jeg de frosne hindbær i kog, og lod dem efterfølgende køle af. Derefter piskede jeg fløden til en let skum, og vendte hindbær og vanillepulver i. Derefter smurte jeg forsigtigt hindbærskummet ud i et tyndt lag mellem pandekagerne. Det er vigtigt, at det er et tyndt lag, da pandekagerne ellers ikke kan “hæfte”, og så falder stykkerne altså fra hinanden når der skæres til slut.

Til sidst smeltede jeg en plade god mørk chokolade, som blev hældt ud over hele herligheden. Jeg valgte at pynte med friske jordbær, da det lige var hvad jeg havde ved hånden.

Pandekage-kagen stod på køl indtil servering, og dermed fik den lige små 4 timer til at sætte sig. Det var heldigvis nok, og stykkerne blev så fine.

pandekage-kage

pandekage-kage

 

 

0 comments

Leave a reply