DIY pallebord

20. november 2015   /   byIsabella  / Categories :  Interiør
pallebord

DIY pallebord

Endelig har jeg fået bygget mit eget pallebord, og jeg er SÅ glad for resultatet. Bordet er lavet af papirpaller, da jeg godt kan lide at brædderne ligger tæt op ad hinanden uden for store mellemrum. Den samlede pris for bordet løb op i omkring 400 kr, så det er virkelig en budget-venlig tutorial 😉

pallebord

Du skal bruge: 

  • 2 papirpaller
  • 4 hjul
  • træolie
  • boremaskine
  • slibemaskine eller sandpapir

Step 1: Slib dine paller rigtig godt med enten en slibemaskine eller sandpapir. Sørg for at komme godt ind imellem brædderne samt at slibe kanterne grundigt

DIY pallebord

Step 2: Skyl pallerne efter med vand for at fjerne smuds, og lad dem tørre helt

DIY pallebord

Step 3: Skru herefter hjulene i den palle som du ønsker placeret nederst. Hjulene har jeg købt i Jem & Fix, men de kan også fås i Silvan og andre byggemarkeder. De koster typisk omkring 60-70 kr. pr stk.

OLYMPUS DIGITAL CAMERADIY pallebord

Step 4: Giv nu træet en god olie. Jeg tog en tur i Flügger som anbefalede mig denne hvidpigmenterede olie, som lysner træet en smule. Olien kan også fås i farven natur – mener de begge kostede lidt over 100 kr. Påfør olien i et tyndt lag med f.eks. en pensel, og vent 20 min. Er olien trængt helt ind i træet, gives der endnu en gang olie – ligger olien derimod på overfladen, tørres den resterende olie af med en tør klud.  Olien skal tørre i 7 dage, og herefter er bordet klar til brug.

DIY pallebordDIY pallebord

Det færdige resultat 🙂 

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

1 comments

  • Svar

    DIY domino ur - / 17 jul

    […] palle ude i værkstedet. Jeg valgte at give træet den samme hvide olie, som jeg gav gamle mit DIY pallebord. Olien fjerner lidt af den “gullige” farve fra træet, og gør farven mere kølig, men […]

Leave a reply