Jeg indretter badeværelse + en lille DIY!

20. oktober 2016   /   byIsabella  / Categories :  Interiør, Møbler
DIY badeværelse

Jeg indretter badeværelse + en DIY!

 

Så er projekt indretning af badeværelse endelig ved vejs ende, og det er der selvfølgelig blevet en lille film ud af! For 3 måneder siden flyttede jeg sammen med min veninde i en lille by-lejlighed helt i hjertet af Aarhus. Lejligheden er renoveret for nogle år tilbage, men man har valgt at bibeholde charmen ved den gamle bygning. F.eks. er der flere store kampesten indbygget i væggene, og jeg elsker dem! I kan nok skimte den ene, som er placeret i badeværelset øverst i videoen.

Som de fleste jo nok ved, så er by-badeværelser tit ikke særlig store – eller også har de nogle skøre vinkler! Vores badeværelse er ingen undtagelse, men jeg synes virkelig, at det er blevet hyggeligt efter en lille make-over! Jeg har tilføjet en del grønne planter på badeværelset, og er særligt vild med hængeplanten “perler på snor”.

En lille – men også verdens nemmeste DIY:

Fyld deko-sten i håndvasken 😀

Jeg har købt mine deko-sten i en lille interiør butik i min hjemby, men de kan fås i mange forskellige butikker. Jeg synes virkelig at deko-stenene giver den helt rette og afslappede spa-feeling, som går rigtig godt med de grønne planter.

Ellers kan det være en god idé, at lege med bløde materialer som f.eks. sammenfoldede håndklæder til pynt og en lækker bademåtte. Tilføj nogle duftlys, og du har din egen grønne oase midt i byen!

DIY badeværelse

indretning af badeværelse

indretning af badeværelseDIY badeværelseDIY badeværelse

3 comments

  • Svar

    Michelle-Marie / 31 okt

    Hvor er det bare fint. Jeg har manglet ideer til mit lille badeværelse, og her har du samlet nogle ret skønne ideer 🙂

    Mvh. Michelle-Marie

  • Svar

    Mie / 02 feb

    Vil du skrive hvor tingene er fra? Spejlet, hylden osv.?

    • Svar

      Isabella / 07 feb

      Ja da. Spejlet er fra Ilva og hylden er fra Søstrene Grene. Bademåtten er fra H&M, og badeforhænget fra IKEA 🙂

Leave a reply